• Soren Sciera

Dyrehaven i Klampenborg nord for København.

Updated: Feb 27, 2021

Det seneste års begrænsning have resulteret i at vi havde akkumuleret en overskydende ferie i vores lille familie, så da muligheden bød sig for at holde en lille vinterferie i den sidste del af uge 8, valgte vi at stemple ud fra arbejdet, og holde nogle dage fri.


Eremitagesletten
Eremitagesletten

Den første feriedag var også en af første lune, og solbeskinnet dage efter en periode med frost og sne, så med en forsmag på hvordan foråret ville blive, sad vi ved morgenbordet og talte om hvordan vi skulle tilbringe denne fantastiske dag.

Valget faldt på en udflugt til Dyrehaven i Klampenborg (officielt Jærgersborg Dyrehave) lige nord for København.


Vi pakkede derfor vores kamera, klædte os godt på til lejligheden, og satte kursen nordpå langs strandvejen og svingede ind ved Klampenborg Station, hvor vi parkede bilen.


Leica M Monochrom (Type 246)
Leica M Monochrom (Type 246)

Det er ikke fordi det er den eneste indgang til Dyrehaven, men det er nok Klampenborg Porten, der er den mest fortrukne indgang da den ikke kun leder ind til Von Lange's del af området, men også fordi den leder op til Dyrehavsbakken, fra Klampenborg Station.


Når man kommer ind gennem de karakteristisk røde, befinder man sig allerede i skoven som både indbyder til lange gåture i forskellige landskaber. Men mange bruger den også til Picnic, løb, cykling eller rideture. Igennem sommersæssonen kan man også nyde turen i en af de hestedrosler som kører fra Klampenborg Station.


Den del af skoven Von Langen plantede
Den del af skoven Von Langen plantede

Man fornemmer meget hurtigt at Dyrehaven er et fredeligt grønt område, der med sine store skovområder, små søer og åbne sletter. giver rige muligheder for at slippe af med storbystressen og trafiklarmen, og hvis man har mod på det, kan man nemte vandre rundt i det fri og få noget frisk luft i lungerne, imens man nyder omgivelserne.



Og hvad ville en dyrehave være uden dyr? Som navnet indikere, rummer Dyrehaven mere end 2000 vilde hjorte (Dådyr, Kronhjorte og Sikahjorte). De færdes frit i hele området, og de er ikke svære at få øje på, rundt om i haven, hvor de ofte ligger i små grupper på sletterne eller ved nogle at de foderpladser der er oprettet. Ud over hjorte, er der også rige muligheder for at opleve et rigt fugle- og dyreliv.

Dyrene i haven

Det er altid en imponerende oplevelse når man støder på de første flokke af hjorte, i en lysning. Det kan være en kronhjort med sine mange hinner, eller en gruppe af dådyr. Sika hjortene kan også ses, men de er en lille smule mere sky, end de to andre arter, og er lidt svære at komme tæt nok på til at få et billede.


Dådyr ved en af foderpladserne
Dådyr ved en af foderpladserne

Selv om store dele af Dyrehaven kan se ud som om den passer sig selv, ville den ikke se ud som den gør uden de mange dyr. Hjortevildtet har stor betydning for områdets udseende, da de spiser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme til.


Sika Hjort
Sika Hjort

Dette er med til at give frit udsyn under trækronerne og de åbne sletter. Men det er en hårfin balance man har fundet med antallet af dyr, da et mindre antal dyr i Dyrehaven ville betyde at de åbne sletter ville gro til. Flere ville derimod betyde, at landskabet ville blive mere åbent. Hvert efterår kan man opleve at man foretager vildtpleje, og skyder en del af de ældre, og svage indivder i skoven.


Kronhjorte i den del der blev plantet af Von Langen
Kronhjorte i den del der blev plantet af Von Langen

Lidt af historien bag Dyrehaven:

Ud over at det er et smukt område lige uden for storbyen, har Dyrehaven også en lang historie, der går flere hundrede år tilbage i tiden. I 1669 besluttede Frederik III, at et område af "Boveskov" (Bøgeskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. Boveskov var allerede omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Skoven lå i den østlige og sydlige del af den nuværende Dyrehave og benyttedes af bønderne fra landsbyen Stokkerup, der lå lige nord for.


Eremitagesletten
Eremitagesletten

Oprindelig blev Dyrehaven anlagt til parforcejagtlandskab, der var forbeholdt de kongelige, og hvor jages med hunde, og knudepunktet af parkens stier, samles i et stjerneformede knudepunkt på et højdedrag. Her havde jærgerne et bedre overblik over hundenes færden. Hvert år i November, afholdes der Hubertus Jagt i skoven, hvor ryttere på heste afslutter Hubertus jagten, ved Eremitageslottet. Dog anvender man ikke længere hunde, og ræven er udskiftet med ryttere.

Eremitagesletten - åben slette fra Hjortekær til Øresund

Eremitagesletten var tidligere marker der hørte til den lille landsby Stokkerup, som blev nedlagt da Chr. V skulle bruge området til parforcejagt. Eremitageslottet er opført i 1736 under Chr. VI til hvilestunder under de anstrengende parforcejagter.


Eremitageslottet er opført i 1736
Eremitageslottet er opført i 1736

Slottet har en række skulpturer af forskellige mytologiske figurer som pryder slottets facader bl.a. Diana, som er jagtens gudinde. Ved Chr. V´s Eg ( på forsiden af slottet) forlyder det at kongen i 1698 fik et dødbringende slag af en hjort, da han ville dræbe den med sin hirschfænger. Slottet har for nyligt gennemgået en restaurering, og det er med mellemrum muligt at se slottet indefra.


Hvidtjørnesletten
Hvidtjørnesletten

På vej op mod Eremitagesletten, passere man Hvidtjørnesletten hvor den primær beplantning er tjørnebuske, som for nogle vedkommende er flere hundrede år gamle. Buskene står med deres forvredne og deforme grene formet af hjortenes bid - og udgøre et meget specielt landskab.


Von Langens Plantage - det mest besøgte hjørne af Dyrehaven

Von Langen var en tysk skovekspert, som i 1764 tog initiativ til at plante ny skov i Dyrehaven. Ikke kun i Dyrehaven men også i hele Nordsjælland var skovene stille og roligt ved at forsvinde.

Under de mere end 240 år gamle træer, som Von Langen plantede, er der nu plantet nye generationer af træer fordelt i flere store indelukket hegn. Disse hegn skal stå i ca. 50 år før træerne kan modstå hjortevildtets bid og fejning med gevirerne.


Sletten når man kommer ud af Von Langen skovparti
Sletten når man kommer ud af Von Langen skovparti

Mølleåen og møllebyerne

I den nordlige del af Dyrehaven, kommer man til Mølleåen som snor sig gennem skoven på sit sidste stræk ud til Øresund. Stampedam, Raadvaddam og Strandmølledam er opdæmninger af Mølleåen. HVis man har mere energi og er frisk på en lidt længere tur, kan sagen gå en tur langs Mølleåen - som rummer en spændende historie om hvordan den første industri startende omkring 1700 tallet i Danmark opstod ved for eksempel Raadvad, Brede Værk og omkring Lyngby.


Slusen ved Raadvaddam
Slusen ved Raadvaddam

6 views0 comments

Recent Posts

See All