• Soren Sciera

H. C. ANDERSEN’S VÆRELSE I VINGÅRDSTRÆDE 6 I KØBENHAVN

Hvert år besøger tusindevis af mennesker Magasin du Nord i København, uden at vide at der på tredie etage, findes en lille historisk perle.


For hvis man går bag om forretningsetagen med køkkenudstyr, og videre ind bag i de tilstødende lokaler kommer man til en lille gang, som rummer et lille værelse.


Hvis man ønsker at se værelset, skal man op i Magasin du Nord på 3. sal (anvend hovedindgangen fra Kongens Nytorv). Det kan måske være lidt svært at finde. Det er ikke skiltet helt tydeligt. Men ekspedienterne er flinke til at vise vej, når man spørger.


Det lille kvistkammer i den tilstødende bygning, var det værelse som H.C. Andersen boede i efter at han var blevet smidt ud af grundskolen skolen i Helsingør. Det er H.C Andersens eneste autentiske bevarede bolig i København, som ligger i Vingårdsstræde 6 i København. Siden Andersen forlod rummet i 1828 har det været beboet af andre, men i 2004 blev det ført tilbage til det, derman antager at værelset har set ud.

Kvistkammeret var Andersen studenterværelse, imens han forberedte sig på at tage studentereksamen. H.C Andersen var på daværende tidspunkt 22 år gammel da han den 18. april 1827 flyttede ind i kammeret, og han boede der kun i et år til 1828. Man mener at digtet "Studenten" som han skrev i 1829 omhandlede nogle af de tanker han gjorde sig i den periode hvor han boede i kvistkammeret i Vingårdstræde, og hvor han forberedte sig på studentereksamen.


kvistkammeret har uden tvivl gjort et uudsletteligt indtryk på Andersen, som det blandt andet fremgår af flere af Hans Andersens senere værker, herunder teaterstykket, Vaudeville “Kjærlighed paa Nicolai Taarn” fra 1829, i romanen “Kun en spillemand” i 1836, i “Billedeboge uden billeder ”1839-44, og i eventyret” Nissen hos Spekhøkeren ”fra 1853.


H. C. Andersen skriver følgende i ”Bogen fra 1805-1831” om sit liv i sit kvistkammer:


Hos enke fru Schwartz i Vingårdsstræde lejede jeg mig et lille værelse. Det var smukt malet, men ikke mere end 3-4 personer nogen ledes kunne være der. Væggene var under taget skråt, og vinduet her gik ud som andre ovenlysvinduer, men med vid udsigt. Jeg så husene til Holmensgade og Slagterboderne, og lige i midten af ​​Nicolai-tårnet kunne jeg se lige ned fra jorden.


Om aftenen gik solen så dejligt ned her. Skyerne stod mig som bjerge, og jeg sank ofte her i dejlige drømme, mens orgelmanden spillede nedenunder. Jeg havde et lille skab i væggen, og dette forsynede jeg nu med brød, smør og pølse og havde således min frokost og middag selv.


©2021 Soren Sciera / Foto: Nikon D700


7 views0 comments

Recent Posts

See All