• Soren Sciera

Seismografen på Vestvolden

Updated: May 4

Inde i denne enkelt Kaponière XIII på Vestvolden i Rødovre, er den allerførste Seismograf i danmark installeret. Det var den anerkendte kvindelige geofysiker Inge Lehmann var med til at installere den i 1923.


I dag er der en konstant susen af motorvej ved Vestvolden, der kun bliver afbrudt af enkelte fugle og samt susen i de nøgne træer.


Fra voldens top er der en trappe der fører ned mod voldgraven og en betonbunker, også kaldet kaponiere XIII. På ydervæggene har nogen sprayet ordet Brøndby, mens andre har forsøgt at male det over uden større held.


Trappen ned til Seismograf Stationen
Trappen ned til Seismograf Stationen


Foran døren ligger en ordentlig bunke visne blade som en påmindelse om, at der sjældent kommer nogen ind i bunkeren. Døren er låst, men omme bag stålet og betonen gemmer der sig to gamle seismometre – komplet med store jernvægte, fine nåle og sodet papir. De kan ikke flyttes uden at blive skilt ad, så nu står de bare her som et tavst minde om dengang, man først aftvang sig Jorden dens inderste hemmelighed.


Det var den verdenskendte danske seismolog Dr. Inge Lehmann, som opdagede, at jorden har en fast indre kerne i 5100 kms dybde. Hendes store opdagelse blev publiceret i en videnskabelig artikel i 1936.

Oprettelsen af seismografiske målestationer i Danmark skyldes dels at vi sammen med Montenegro var de eneste lande i Europa, som i 1923 endnu ikke havde etableret en sådanne, dels at GEUS gerne ville konkurrere med Niels Bohr Instituttet om at være en seriøs forskningsinstitution.


Efter Første Verdenskrig stod man så i Danmark med et splinternyt, helt ubrugt, men komplet forældet forsvarsværk og man besluttede sig derfor at træde ind i jordskælvsforskningen. Således stillede Geodætisk Institut, som havde hjemme under Krigsministeriet, to tonstunge Wiechert-seismografer og en enkelt af typen Galitzin op i en kanonbygning på Vestvolden.


De tunge komponenter skulle med håndkraft bæres ind bag den beskyttende beton og samles til store apparater, som med lette nåle tegnede kurver på sodede papirstrimler, når Jorden skælvede.


Seismograf stationen set på afstand
Seismograf stationen set på afstand


Lederen af stedet blev en kvinde ved navn Inge Lehmann, der også fik ansvaret for et par seismiske stationer i Grønland. Hendes daglige arbejde efterlod ikke tid til forskning, så hun brugte i stedet al sin fritid på at studere jordskælvsdata, som hun opbevarede i et sindrigt arkivsystem af OTA Solgryn-kasser.


Begge sesimografer befinder sig stadig inde i denne bunker hvor den ene måler jordens bevægelser sideværts (horisontalt) og den anden de vertikalt bevægelser.


Det er desværre kun ved specielle lejligheder, at man kan være heldig at få et kik ind i bunkeren, der til dagligt er aflukket. Men jeg se hvornår dette bliver muligt næste gang, og håber at jeg kan få lov til at tage nogle fotografier af selve Seismografen.





14 views0 comments

Recent Posts

See All