• Soren Sciera

Oldtidsvejen gennem Slettelandet ved Hvedstrup

Ikke langt fra København, lige mellem Roskilde og Værløse, ligger der et området der er navngivet Slettelandet. Området indgår som en del af det som også kaldes Vandskelvejen og som løber fra Skjoldungernes dal i Lejre og videre op til Nordkysten af Sjælland.


Slettelandet som løber fra Skjoldungernes Dal i Lejre til nordkysten af Sjælland
Slettelandet som løber fra Skjoldungernes Dal i Lejre til nordkysten af Sjælland

Da vores forfædre i bondestenalderen (for ca. 5000 år f.kr.) bosatte sig i området og begyndte at opdyrke jorden, var der behov for at man kunne bevæge sig i faste ruter imellem de enkelte bopladser. Og i oldtiden fulgte disse vejstrøg oftest de naturlige vandskel primært fordi det letter transporten, der hvor terrænet er tørrest.


Nogle af de vigtigste vejstrøg starter ved Nordkysten af Sjælland, samles ved Hesselrød, hvor efter de fortsætter langs hovedvandskellet over Tokkekøb Hegn, videre ned forbi Smørum til Hvedshøj, hvor de igen deler sig dels mod Stevns og Lejre.


Stenalderdysser og bronzealderhøje

Oprindeligt var det også langs disse Vandskelsveje, at vores forfædre valgte at opføre deres storstensgrave og gravhøje. Formålet var dels at ære slægternes døde, men lige så meget for at markere deres magt og territorium. Og da disse naturlige Vandskelsveje har et næsten lineært forløb, kan man også se at mange af gravhøjene ligger nærmest på linje.


Gravhøje er ikke noget specielt dansk fænomen, som man kan se andre steder i verden, og man mener at traditionen om gravhøje faktisk stammer fra Yamnaya'erne, som også menes at have givet os vores lyse hud, og evnen til at drikke mælk.

Opførelsen af disse storstensgrave begynder at dukke op for mere end 5000 år siden, samtidig med de første bønder i Danmark, og er det som vi i dag kender som langdysser og jættestuer med små rektangulære gravkamre.

En noget udpint jættestue på en mark

Oprindeligt har selve gravkammeret i disse stendysser været dækket af jord og langs selve højen har der stået randsten, og ud fra det antal fund og forsvundne gravhøje i området, viser at der boet mennesker i området fra oldtiden, bondestenalderen og helt frem til Vikingetiden.

Et gravkammer i en af jættestuerne

Når man i dag udgraver nogle at disse storstensgrave, finder man primært få skeletrester, lerkar og slebne flinteredskaber. Det er kun sjældent at man finder ædelmetaller. Desværre er mange af gravene igennem tiden blevet pløjet væk, eller også er stenene blevet fjernet og hugget om til byggematerialer. .


Bronzealderen

Det er i Bronzealderen, at bønderne kommer fra Roskilde Fjord og slår sig ned i området omkring Hvedshøj, nok mest fordi de finder området attraktivt i forhold til at jorden er god at dyrke.


Det er også i løbet af bondestenalderen og bronzealderen man begynder at rydde størstedelen af den skov der findes i Danmark, for at få land man kan opdyrke. Dette har så også den fordel at de mange storstensgrave og bronzealderhøje, som man opfører bliver mere synlige langs hele oldtidsvejen.


Hvedshøj

Hvedshøj er en større gravhøj som er opført i ældre bronzealder. Højen er, som skik var i bronzealderen, opført af græstørv.

Hvedshøj

Højen blev første gang udgravet i 1862, og i højens top blev der fundet spor af begravelser fra yngre bronzealder. De ældste grave nederst i højen har været jordfæstegrave, mens de yngste grave i højens øverste del var brandgrave.

Bronzealder grav ved Hvedstrup, hvor man blandt andet fandt et bronze sværd

I gravene fandt man otte offergaver bl.a. et smukt bronzealdersværd, hvis greb var omviklet med guldtråd. Fra højens top har man en fin udsigt til alle sider over slettelandet, og mod sydvest ses Roskilde Domkirke.


Stendysse

Ikke langt fra Hvedshøj, finder man også et eksempel på en Stendysse, der er blevet opført i den første periode af bondestenalderen. Den er en del af bøndernes religion og forfædrekult.


En ca. 4000 år gammel Stendysse med svage helleristninger.

Lige ved siden af ligger der også en større langdysse. Disse højanlæg repræsenterer en meget stor fælles byggindsats, som kan give en indikation af et stærkt fællesskab og behov for sådanne bygværker.


Dysserne er meget velbevarede, hvilket ikke altid er normalt for dysseanlæg der ligger i opdyrket land. På Stendyssen kan man ane et skåltegn formentlig fra Bronzealdreren.

10 views0 comments

Recent Posts

See All