• Soren Sciera

Liselund Slot

Updated: Sep 20

Liselund er en lille smuk og æstetisk anlagt park på den sydøstlige side af Møn, fra starten af det 18. århundrede. Parken rummer en række eksotiske bygninger og monumenter der ligger placeret rundt om i landskabet. Liselund ligger tæt på Møns Klint, og den anses i dag for at være et af de fineste eksempler i Skandinavien, på en romantisk engelsk have.


Liselund Slot
Liselund Slot

Parken blev oprindeligt anlagt i 1790'erne af den franske adelsmand Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette som en kærlighedsgave til sin hustru Elisabeth i daglig tale kaldet Lisa.


I årene 1792-1793 lod Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette en såkaldt eremitage opføre, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den skønne natur. Han døde dog allerede i 1803, hvorefter sønnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans død i 1820 var meget af familiens store formue opbrugt, og godset havde tilmed været under administration. Både Liselund og Marienborg måtte derfor sælges.


Område bestod oprindeligt af et kuperet, sumpet og delvist skovbevokset landskab. Så selv om parken i dag kan fremstå meget naturligt, er den på ingen måde et udtryk for hvordan området oprindeligt så ud.


Der blev i forbindelse med etableringen af haven udgravet søer, anlagt kilder og bygget broer, hvilket skulle gøre parken til en form for jordisk paradis. I parken blev der bygget det såkaldte Norske Hus, Schweizerhytten samt et badehus, kapel og en kinesisk pavillon. Derudover blev der rejst flere mindestøtter.


Liselund Slotspark rummer i dag mange smukke søer, idylliske kroge og store grønne plæner. Både Liselund Gammel Slot og Liselund Ny Slot er placeret med mange træer omkring sig og ligger ikke i umiddelbar nærhed af avlsbygningerne. Den store park placerer sig tæt ved kysten.


Liselund hed oprindeligt Sømarkegaard og var i middelalderen krongods. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks mest magtfulde mænd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket betød, at jorden skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter.

Parken er som udgangspunkt designet med et poetisk udtryk, hvor den har et lettere kuperet terræn og et antal små søer, som er et af nøgleelementerne der indgår i enhver romantisk have. Her finder man også et stort udvalg af træer som blev introduceret til området og hvor nogle var ret sjældne på daværende tidspunkt, herunder egetræer, søde kastanjer, valnødder, morbær, gran og cypres.


Parken
Parken

Når man kommer fra hovedvejen, op af den lille kastanje-allé, fremstår parken meget smuk, og indbydende


En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905, bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot.

Det schweiziske hus

En af de første bygninger, man kommer møder når du bevæger sig ind i parken, er det schweiziske hus (Schweizer Hytten). Hytten er opført for foden af en bronzealderhøj og ligger ikke langt fra hovedbygningen. Oprindeligt var hytten bopæl for gartneren/opsynsmandens familie og den rummer nogle smukt dekorerede værelser under stråtaget.


Schweizer Hytten
Schweizer Hytten

Ishuset

Næsten lige bag Schweizerhytten står et ishus til opbevaring af isblokke. Det er forklædt som en polynesisk stråhytte. På samme måde er et lokum ikke så langt derfra maskeret som brændestabel.


Ishuset som er forklædt som en polynesisk hytte
Ishuset som er forklædt som en polynesisk hytte

Den gamle hovedbygning (Gamle Liselund Slot)

Hovedbygningen eller det gamle Liselund Slot er anlæggets største bygning, men stadigvæk beskedent i størrelse, bygget i fransk nyklassicistisk stil. Det der gør det ekstraordinært er at det har stråtag. Ligesom parken er huset tegnet af Andreas Kirkerup, en af ​​tidens førende landskabsarkitekter.


Liselund Slot set fra bagsiden
Liselund Slot set fra bagsiden

Lystslottet er placeret mod en skråning, ved siden af ​​en lille dam med udsigt over parken. Bygningen er T-formet i én etage med en lille kælder under. Adgangen til hovedlængen sker af en lav trappe. Der er en indgangssal, hvor der til hver side ligger smallere stadsstuer og mindre stuer. T'ets fod rummer en stor spisesal, hvorfra der via franske døre er adgang til en udvendig søjlegang. Under stråtaget findes et antal små velindrettede værelser til overnattende gæster.


Lystslottet er placeret mod en skråning, ved siden af ​​en lille dam med udsigt over parken.
Lystslottet er placeret mod en skråning, ved siden af ​​en lille dam med udsigt over parken.

Lystslottets rum har alle nyklassicismens spinkle dekorationer og har sarte farvevalg. Hovedparten af inventaret stammer fra Calmettes indretning. Havesalen ligger bag søjlefronten og åbner sig gennem tre glasdøre mod haven. Her hænger de såkaldte Liselundspejle, ovale spejle ophængt i spinkle ranker og bånd. Rummets bagvæg har ovnnicher i hjørnerne. I den ene står en norsk fedtstensovn og i den anden en attrap af træ. Formålet med en falsk ovn var at opretholde den symmetri i rummet, der var så vigtig i nyklassicismens interiørkunst.



Spisesalen ligger mod syd og har glasdøre til hele tre sider. Væggene med pilastre er nu marmorerede, men har oprindeligt været bemalet med skovmotiver. Bordet og de mange hvidmalede stole hører til Calmettes oprindelige inventar og er utvivlsomt udført på Lillies værksted.


Mens haven er åbne hele året, er den stråtækte hovedbygning kun åben for offentligheden med guidede besøg i sommermånederne.


Det kinesiske Thehus

I skovbrynet mod nordvest ligger det kinesiske lysthus, en lille ottekantet pagode. Calmette sørgede for, at det fik selskab af en hængeask, der bidrog til den kinesiske stemning. Lysthuset er formentlig tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup, der også stod for lystslottet.


Kinesiske lysthus
Kinesiske lysthus

For tidsperioden var helt normalt at man inkludere kinesiske pagoder i de romantiske haver, og i dette tilfælde kunne gæsterne efter en kort gåtur sidde og få en kop kinesisk te.


Det Norske Hus

På en lille bakketop mod nord fik gæsteboligen plads i form af et norsk hus. Fortolkningen af det særligt norske resulterede i facader af både bindingsværk og sortbejdset træbeklædning samt et stråtag.


Det Norske Hus
Det Norske Hus

Ved huset skulle en gruppe nåletræer efterligne det vilde, norske landskab. Det indre står i skarp kontrast til det rustikke norske ydre. Her blev indrettet både en kinesisk og en pompejansk stue.




12 views0 comments

Recent Posts

See All