Liselund, er en lille smuk og æstetisk anlagt park på den sydøstlige side af Møn fra starten af det 18. århundrede.
Foto: Søren Sciera / Leica Q
Selve Liselund park huser en række eksotiske bygninger og monumenter, der ligger placeret rundt om i landskabet. Liselund Park ligger tæt på Møns Klint og anses for at være et af de fineste eksempler i Skandinavien på en romantisk engelsk have.
Parken blev oprindeligt anlagt i 1790'erne af den franske adelsmand Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette som en slags kærlighedsgave til sin hustru Elisabeth, i daglig tale kaldet Lisa.
I årene 1792-1793 lod Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette en såkaldt eremitage opføre, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den skønne natur.
Område bestod på daværende tidspunkt af et kuperet, sumpet og delvist skovbevokset landskab. Så selv om parken i dag kan fremstå meget naturligt, er den på ingen måde et udtryk for hvordan området oprindeligt så ud.
Der blev i forbindelse med etableringen af haven udgravet søer, anlagt kilder og bygget broer, hvilket skulle gøre parken til en form for "jordisk paradis". I parken blev der endvidere bygget det såkaldte Norske Hus, Schweizerhytten samt et badehus, kapel og en kinesisk pavillon, hvoraf kun nogle af disse eksisterer i dag. Derudover blev der rejst flere mindestøtter.
Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette døde dog allerede i 1803, hvorefter sønnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans død i 1820 var meget af familiens store formue desværre blevet opbrugt, og godset havde på dette tidspunkt været under administration. Dette resulterede i at både Liselund og Marienborg som også var i familiens eje måtte sælges.
Liselund Slotspark rummer i dag mange smukke søer, idylliske kroge og store grønne plæner. Både Liselund Gammel Slot og Liselund Ny Slot er placeret med mange træer omkring sig og ligger ikke i umiddelbar nærhed af de avlsbygninger som også hører til.
Liselund hed oprindeligt Sømarkegaard og var i middelalderen krongods. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks mest magtfulde mænd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket betød, at jorden skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter.
Når man kommer ind fra hovedvejen, og kører op af den lille kastanje allé er det første man mødes af, en Park der som udgangspunkt er designet med et poetisk udtryk, med et lettere kuperet terræn samt et antal små søer, som udgører et af nøgleelementerne der indgår i enhver romantisk have.
Rundt om i parken finder man også et stort udvalg af træer som blev introduceret til området og hvor nogle var ret sjældne på daværende tidspunkt, herunder egetræer, søde kastanjer, valnødder, morbær, gran og cypres.
En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905, bl.a. et kapel og et badehus. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det lille lystslot der i dag kaldes Liselund Gammel Slot.
Det schweiziske hus
En af de første bygninger, man møder når man bevæger sig ind i parken, er det schweiziske hus (Schweizer Hytten). Det Schweiziske hus er opført for foden af en gammel bronzealderhøj og ligger ikke langt fra hovedbygningen. Oprindeligt var hytten bopæl for gartneren/opsynsmandens familie, og den rummer nogle smukt dekorerede værelser under stråtaget.
Ishuset
På bagsiden af Schweizerhytten finder man et lille ishus som oprindeligt blev anvendt til opbevaring af isblokke. Ishuset er forklædt som en polynesisk stråhytte. På samme måde er et "lokum" ikke så langt derfra, maskeret som brændestabel.
"Lokum i gården"
På samme måde møder man lidt længere fremme et "lokum" der ligger placeret på en lille ø, midt mellem Ishuset og det lille slot. Umiddelbart ligner det ikke et Lokum, da det er maskeret som brændestabel.
Den gamle hovedbygning (Gamle Liselund Slot)
Selve hovedbygningen, eller "Det gamle Liselund Slot" er klart anlæggets største bygning, men stadigvæk beskedent i størrelse. Det er bygget i fransk nyklassicistisk stil, og det der måske gør det ekstraordinært er at det har stråtag. Både parken og huset tegnet af Andreas Kirkerup, der var en af tidens førende landskabsarkitekter.
Slottet ligger placeret mod en skråning, ved siden af en lille dam og med udsigt over parken. Bygningen er T-formet i én etage med en lille kælder under.
Adgangen til hovedbygningen sker via en lille trappe. Her efter kommer man ind i en indgangssal, hvor der til hver side ligger smallere stadsstuer og mindre stuer. T'ets fod rummer en stor spisesal, hvorfra der via franske døre er adgang til en udvendig søjlegang. Under stråtaget findes et antal små velindrettede værelser til overnattende gæster.
Lystslottets rum rummer alle nyklassicismens spinkle dekorationer og har er dekoreret i et sart farvevalg. Det er værd at bemærke at hovedparten af inventaret stammer fra Calmettes indretning.
Havesalen ligger bag en søjlefront og åbner sig gennem tre glasdøre mod haven. Her hænger de såkaldte Liselundspejle, ovale spejle ophængt i spinkle ranker og bånd.
Rummets bagvæg har to ovnnicher i hjørnerne. I den ene står en norsk fedtstensovn og i den anden en attrap af træ. Formålet med en falsk ovn er at opretholde den symmetri i rummet, hvilket var så vigtig i nyklassicismens interiørkunst.
Selve spisesalen ligger mod syd og har glasdøre til tre af siderne. Væggene med pilastre er i dag marmorerede, men oprindeligt har været bemalet med skovmotiver. Bordet og de mange hvidmalede stole hører til Calmettes oprindelige inventar og er utvivlsomt udført på hofdekoratør Joseph Chr. Lillies værksted.
Mens haven er åbne hele året, er den stråtægte hovedbygning kun åben for offentligheden med guidede besøg i sommermånederne.
Det kinesiske Thehus
I skovbrynet mod nordvest ligger det kinesiske lysthus, en lille ottekantet pagode. Calmette sørgede for, at det fik selskab af en hængeask, der bidrog til den kinesiske stemning. Lysthuset er formentlig tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup, der også stod for lystslottet.
For tidsperioden var helt normalt at man inkludere kinesiske pagoder i de romantiske haver, og i dette tilfælde kunne gæsterne efter en kort gåtur sidde og få en kop kinesisk te.
Hvis man tager sig tid, vil man kunne se en lang række indrisninger i vinduerne i det Kinesiske lysthuse, som går flere århundrede tilbage.
Det Norske Hus
På en lille bakketop mod nord fik gæsteboligen plads i form af et norsk hus. Fortolkningen af det særligt norske resulterede i facader af både bindingsværk og sortbejdset træbeklædning samt et stråtag.
Man har plantet en gruppe nåletræer for at efterligne det vilde, norske landskab. Det indre står i skarp kontrast til det rustikke norske ydre, for hyttens stue er indrettet i en blanding mellem kinesisk og en pompejansk udseende.