CPH STREET LIFE

Jeg kom hjem med en historie om tid. Egentlig havde jeg sat kursen mod Stevns fyr med et enkel mål. Jeg ville fotografere det fyrtårn jeg som dreng kunne se fra mine forældres altan på den anden side af Køge Bugt. På de klare sommeraften kunne man se fyret blive tændt, og sende sin pulserende lysstråle ud over Køge Bugt. Formålet med turen var Ikke at lave endnu en serie åbenlyse billede af et hvidt tårn mod en blå himmel, men mere at afsøge hvordan jeg kunne fortælle en hi

Nogle gange kan selv det mest simple motiv prikke til noget dybt inde i os og få os til at se det, vi normalt ikke ser. Tag for eksempel dette fotografi, som jeg tog for et stykke tid siden på en rasteplads lidt uden for Haslev, efter et besøg på Giesegård Gods der ligger mellem Køge og Ringsted. Stoppet på rastepladsen var ikke planlagt som andet end en kort pause. Men nogle gange er det netop de uplanlagte øjeblikke, der på forunderlig vis formår at sætte sig fast i hukomme

Når jeg er ude at fotografere, sker det ofte, at jeg lader kameraet blive hængende over skulderen. Egentlig er der ikke noget galt i dette. Lyset fungerer. Motivet er der. Jeg kunne tage billedet og gå videre. De fleste fotografer ville måske sige: “Tag billedet alligevel – man lærer af hvert billede.” Og det kan de have ret i. Men med tiden har jeg opdaget, at mine bedste fotografier sjældent opstår i de øjeblikke. De opstår til gengæld når jeg vælger ikke at tage billedet.

Et personligt essay om at bryde med fotografiske kategorier. Om at fotografere stemninger i stedet for motiver — og om at finde sig selv i det, man ser