Når det “almindelige” bliver bemærkelsesværdigt interessant

Nogle gange kan selv det mest simple motiv prikke til noget dybt inde i os og få os til at se det, vi normalt ikke ser.

Tag for eksempel dette fotografi, som jeg tog for et stykke tid siden på en rasteplads lidt uden for Haslev, efter et besøg på Giesegård Gods der ligger mellem Køge og Ringsted. Stoppet på rastepladsen var ikke planlagt som andet end en kort pause. Men nogle gange er det netop de uplanlagte øjeblikke, der på forunderlig vis formår at sætte sig fast i hukommelsen.

Jeg husker, at det var en af disse varme sommereftermiddage, hvor luften stod helt stille, solen hang højt på en let skyet himmel. Da jeg steg ud af bilen, faldt blikket hurtigt på en karakteristiske grillpavillon med dens røde bord, placeret ud til kanten af en parkeringsplads.

Hos Guldager-Grill & Kaffebar i Haslev

Pludselig handler billedet ikke kun om bygningen, men lige så meget om stemningen, om en fortælling og om en mærkelige følelse af genkendelse man nogle gange fornemmer på steder, man aldrig før har besøgt.

Som udgangspunkt var der ikke noget spektakulært over stedet. Ingen storslået arkitektur, ingen historiske monumenter, ingen mennesker, og ingen biler ud over min egen. Men alligevel var der noget over stedet, som fik mig til at sætte søgeren i kameraet for øjet og trykke på udløseren.

Den hvide pavilion fremstår som en noget rå, geometrisk kontrast til omgivelserne omkring den (Træerne i baggrunden og parkeringspladsen med de hvide striber der markerer parkeringbåsene foran bygningen). Med det klassiske retroskilt ”Hos Guldager - Grill & Kaffebar” og den tilhørende gamle informationstavle for “Haslev by” får nærmest bygningen til at fremstå som en lille tidslomme, der minder én om en klassisk dansk landevejskultur. 

Billedet af en klassisk dansk vejgrill, en “Pølsevogn” i fast stadeform, der fremstår fuldstændig ødet og forladt. Med sine store vinduespartier på forsiden af bygningen, de små solbleget skilte der reklamerer for menuen, samt de nedrullede persienner får stedet til at se lukket og forladt ud og giver bygningen et udtryk af “mystik” – lidt som et stop på en rute, hvor tiden altid står stille. 

Jeg har med vilje holdt billedet i et desatureret udtryk, hvor de dæmpede mørke farver tilfører billedet et melankolsk udtryk, men også en nostalgisk stemning. Den kraftige røde farve på grillbarens bord kommer hermed til at fremstå i en stærk kontrast til de ellers afdæmpede grålige og mørkegrønne nuancer, som fanger øjet og skaber et godt visuelt fokuspunkt. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at motiver som dette netop er en ag grundene til at jeg fotograferer.

Måske bør målet i sig selv ikke altid være at jagte det spektakulære eller det åbenlyse, men lige så meget for at indfange de steder og øjeblikke, som vi ofte passerer uden at skænke det en tanke. Disse små lommer af hverdagsliv, som ofte eksisterer i periferien af vores bevidsthed.

Og her har fotografiet lige netop en særlig evne til at minde os om, at det ekstraordinære ikke nødvendigvis er noget, der findes langt borte. Det kan gemme sig på en øde rasteplads  i form af en landevejs grill uden for Haslev en varm sommerdag, hvor verden for et øjeblik synes at stå stille.

Og hvem ved? Måske er det netop i disse stille øjeblikke, vi ubevidst evner at se mest.