Møns Klint

Møns Klint er et fantastisk sted for alle der elsker naturen.

Foto: Søren Sciera / Kamera: Leica Q

Møns Klint troner sig med sine 128 meter op over havets overflade og strækker sig over en kystlinjen der er ca. 6 km lang. Den går fra Møn fyr i syd, og ender ved Liselund Slot i nord. Synet af klinten vidner om de enorme naturkræfter der har skabt Danmark.

Møns Klint fra syd til nord med sine ca. 6 km og op til 128 m høj klint langs østsiden af Møn.

Selve klinten er opbygget af mere end 20 stejltstillede flager af undergrundens skrivekridt, adskilt af istidsaflejringer fra Kvartær tiden.

Kridtflagerne fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de indgår i det særprægede morænelandskab Høje Møn.

Klinten består primært af Skrivekridt

De betydeligt yngre kvartære aflejringer, som oprindeligt lå vandret, blev splittet og presset op af indlandsisen under et isfremstød for omkring 15.000 år siden, tæt på slutningen af den sidste istid.

Skrivekridtet blev dannet i havet for omkring 70 millioner år siden i slutningen af Kridt, specifikt i perioden Tidlig Maastrichtien. Det består næsten udelukkende af kalk og er primært opbygget af cocolitter, som er mikroskopiske kalkplader fra encellede kalkalger, der levede i havets øverste lag.

Mangeartet Forsteninger

I kridtet findes fossiler af mange forskellige organismer. Især almindelige er mikroskopiske foraminiferer og små kolonidannende bryozoer, men søpindsvin, søliljer, brachiopoder, muslinger, blæksprutter som belemnitter og ammonitter, samt hajtænder forekommer også. Kalkens lagdeling fremhæves af flintknolde, som er dannet af kisel fra kiselsvampe, hvoraf nogle er bevaret som de såkaldte raslesten.

Fyret på Møns Klint

Det bløde skrivekridt nedbrydes nemt af bølger, regnvand og frost. Istidslagene er indlejret i og mellem kridtflagerne. Disse lag er usammenhængende og består af skiftende vandførende smeltevandssand og vandstandsende moræneaflejringer.

En helt unik natur

På klinten og området omkring denne er naturen helt unik, og det er muligt at finde både planter og dyr der ikke findes andre steder i Danmark. Det høje kalkindhold der findes i jorden, er blandt andet årsagen til at man finder omkring 20 arter af vilde orkideer i området.

Klinten er meget dynamisk og er påvirket af både vind og vejr der også gør, at den er i en konstant nedbrydning. Denne nedbrydning giver vandet foran klinten en helt særlig grønblåfarve, og den indeholder ydermere spændende fossiler fra fortidens dyreliv.

Et af de berømte partier ved den nordlige klint - Taleren - har fået nyt udseende. Efter en del større kridtskred er der fremkommet et fremspring, der minder om det gamle Sommerspir, som faldt ned i 1988.

Man antager at der i gennemsnit forsvinder ca. 2-4 cm. af klinten hvert år, og at hele Høje Møn vil være eroderet bort om ca. 50.000 år.

Det er primært i vinter og forårs perioderne, der er der størst risiko for skred på klinten, men de kan komme hele året. Det er både ved løst kridt, og ved store mængder regnvandet der sker skred, skredene sender både ler, mudder og kridt i havet. Man oplever hvert år mindre skred, men med mellemrum kommer der også større skred. Det største i nyere tid skete i 2007 da pynten kendt som Store Taler faldt i vandet.

Trapperne ned til stranden

Det er flere steder langs Klinten muligt at gå af trapper ned til stranden, hvor fra man kan se Klinten fra vand kanten og virkelig få en fornemmelse af højden.

Maglevandstrappen ved Geocenter Møns Klint er dog nok den mest benyttede trappe med sine 497 trappetrin fra toppen af klinten og ned til stranden. Det kan godt være en lang tur? Men der heldigvis mulighed for at holde små pauser undervejs, hvorfra man også kan nyde udsigten ud over både skoven og klinten.

Føler man sig ikke helt klar til en lang trappe, så er der også lavet en boardwalk, hvor man kan nyde den fantastisk udsigt over klinten!