• Soren Sciera

Den kolde krig

Updated: Apr 25

Man kan godt sige at Ejbybunkeren ligger lige midt i historien i mere end en forstand. Den er nemlig bygget ind i den imponerende Vestvold, der var en del af Københavns Befæstning, som blev bygget i den sidste del af 1800 tallet (1888 til 1892).


Ejbybunkeren blev bygget som en operations central for Københavns Luftforsvar i starten af den kolde krig i 1952 -1954. Fra 1954 til 1971 var Ejbybunkeren bemandet døgnet rundt som operationscentral for Københavns Luftforsvar, der blev styret fra det store operationsrum midt i.


Derudover blev den anvendt som forberedt krigshovedkvarter for Militærregion VI, dvs. de myndigheder, der skulle lede forsvaret af København og Nordsjælland, hvis krigen kom. Frem til 1990'erne var bunkeren en tophemmelig militær kommunikationscentral, som var fyldt med datidens avancerede computersystemer, Den var også forberedt på at skulle anvendes som krigshovedkvarter for militærregionens ledelse hvis der skulle opstå en trussel imod København.

Indgangen til bunkeren
Indgangen til bunkeren

Selve bunkeren er bygget i to plan, et øvre plan og et nedre plan og består af et labyrintisk system af gange og rum, der var bemandet med officerer, teknikere samt kvindelige varslingsoperatører, hvis opgave bl.a. var at skabe et billede af situationen ved på en stor lodret og gennemsigtig plottetavle af plexiglas med fedtkridt spejlvendt at angive, hvor fjendtlige men også egne fly befandt sig. På den måde havde operations- og ildlederofficererne, der sad på den anden side af plottetavlen, altid et opdateret overblik, så målene hurtigt kunne fordeles til de enkelte batterier.


Toppen af bunderen er dækket af et tykt jordlag, der er beplantet tæt for at sikre maksimal sløring fra luften.

Bunkeren dækker et areal på 1300 m² og er opført efter engelsk forbillede i både konstruktion og funktion. Bunkeren er – som tilsvarende britiske operationscentraler – bygget delvist oven på jorden, delvist gravet ind i Vestvolden. Den er støbt på stedet og har 60 cm tykt armeret beton mure, der forventedes at kunne yde en betydelig beskyttelse mod angreb med både konventionelle våben og atomvåben. Toppen af bunderen er dækket af et tykt jordlag, der er beplantet tæt for at sikre maksimal sløring fra luften.


Udvendigt luftfilter på toppen af bunkeren
Udvendigt luftfilter på toppen af bunkeren

Fra kommandocentral til oplevelsescenter

Ejbybunkeren blev nedlagt som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i oktober 1971, da dens funktion blev integreret i et nyt NATO kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet), som blev koordineret fra Flyvevåbnets kommandocentral i Vedbæk Bunkeren nord for København.


Fra 1971 blev Ejbybunkeren brugt af Forsvaret til forskellige andre formål indtil 2001 hvor den blandt andet i 1980’erne og 1990’erne var indrettet som et tophemmeligt kommunikationscenter, der blev brugt til fortrolig kommunikation.

Resten af bunkeren var fra 1983 forberedt som krigshovedkvarter for de militære myndigheder (Militærregion VI), der skulle lede det lokale forsvar af København og Nordsjælland, bl.a. via bunkeren i Kastellet. Ved udgangen af 2004 blev Ejbybunkeren overdraget fra Forsvaret til Skov- og Naturstyrelsen. Der havde den i mere end 50 år, den var i brug, været omgærdet af både hegn og ikke mindst hemmelighedskræmmeri.


Området omkring bunkeren

Området rundt om bunkeren, blev også anvendt til forskellige formål, og man kan i dag, bevæge sig frit rundt i mere end 100 års dansk forsvarspolitisk krigshistorie.


Radio bunkeren

En af Vestvoldens gamle skytsstillinger (Kaponieren), der blev oprindeligt bygget til flankering, det vil sige at man var i stand til at skyde på langs af voldgraven, blev ved samme lejlighed omdannet til radiobunker til Operationscentralens radiokommunikation med en 70 m høj sendermast, der stadig kan ses vidt omkring.


Radiobunker til Operationscentralens radiokommunikation
Radiobunker til Operationscentralens radiokommunikation

Den 70 m høje sendermast, der stadig kan ses vidt omkring
Den 70 m høje sendermast, der stadig kan ses vidt omkring

Sendemasten

Den høje sendemast blev opstillet i 1960'erne, og blev anvendt til at skabe en radioforbindelse mellem operationscentralen i Ejbybunkeren og de mobile HAWK-raketbatterier der var placeret rundt omkring København.


Geværkaponieren

Denne noget mindre bunker, kaldes en geværkaponiere. Herfra var det muligt at beskyde det lille knæk på voldgraven, som ikke kan rammes fra den store Kaponiere, der nu er en Radio bunker, med maskingeværer. Geværkaponieren var bevæbnet med 2 rekylgeværer og en projektør.


Da man anlagde Ringstedbanen, fandt man en af disse gamle kabler som bestod af 2 ledere, svøbt i tjærelærred og omviklet med bly. Kablet var helt intakt efter 100 år i jorden.

For at sikre kommunikationen mellem kaponieren og geværkaponieren var der nedgravet en telefonforbindelse i ca. 1½ meters dybde mellem de to anlæg. Geværkaponieren er oprindelig bygget i 1912 - 1913, lige før Første Verdenskrig startede.


Da man anlagde Ringstedbanen, fandt man en af disse gamle kabler som bestod af 2 ledere, svøbt i tjærelærred og omviklet med bly. Kablet var helt intakt efter 100 år i jorden.


Geværkaponieren
Geværkaponieren

Militær og Vagtrummet

Den lave bro som fører over voldgraven, havde til formål at bringe soldaterne sikkert over på den anden side, i dækning af glaciset. Det flotte stormgitter havde til formål at forhindre fjenden i at kommer over. Hulrummet ud for broen var et opholdsrum for vagtmandskabet.


Bro med stormgitter og vagtrum i baggrunden
Bro med stormgitter og vagtrum i baggrunden

Ejbybroen

Lige uden for bunkerområdet, ligger Ejbybroen, som oprindelig blev bygget til den civile trafik, henover volden og voldgraven via Ejbyvej. Broen er en skruepælebro, der nemt kunne skildes ad og fjernes i tilfælde af krig. Broen er blevet restaureret i 2011 og ført tilbage til sit oprindelige udseende.


Ejbybroen
Ejbybroen

Svellerum

Man kan i selve volden, se 4 hulninger som er spor efter svellerum. Svellerum var en form for beskyttelsesrum, hvor soldaterne kunne sidde i dækning under et bombadement. De fik oprindeligt sit navn fordi de var bygget af gamle jernbanesveller, og stammer fra omkring 1. verdenskrig. De skulle tjene som dækningsrum for op til 16 mand.


Svellerum
Svellerum

Tjekkiske Pindsvin

De jernkryds man kan se uden for bunkeren, havde til formål at forhindre kamvogne i at kører igennem dem under den kolde krig. Navnet stammer oprindeligt fra første gang de blev anvendt til at sikre grænsen mellem Tyskland og den gang Tjekoslovakiet i 1930'erne.


Tjekkiske Pindsvin
Tjekkiske Pindsvin

Ejby batteriet

I dag kan man kun se resterne af den batteristilling til de langtrækkende kanoner, der skulle holde fjenden på afstand af volden. Oprindelig var der standpladser til otte kanoner. To af standpladserne blev dog fjernet, da man opførste Ejbybunkeren.


Ejby batteriet
Ejby batteriet

Rygter og myter

Bunkeren var bemandet med bevæbnet vagter døgnet rundt fra 1954 til 1971 og der var "Adgang Strengt forbudt for Uvedkommende". Selv de nærmeste naboer til bunkeren vidste ikke, hvad der foregik inde på området.


John F. Kennedy
John F. Kennedy

Dette gav ofte anledning til at der fra tid til anden svirede rygter om hemmelige underjordiske tuneller, skjulte atommisiler og en direkte telefonlinje til den amerikanske præsident.



Folketinget på besøg

Avisartikel fra da Folketinget var på besøg i bunkeren.
Avisartikel fra da Folketinget var på besøg i bunkeren. Tak til Lars Falk Hansen for denne.

I 1980'erne fik myten om en hemmelig gang fra Amalienborg til Ejbybunkeren en hel delegation fra Folketinget til at tage ud for at lede efter den hemmelige underjordiske tunnel, der skulle eksistere. De vendte dog retur med uforrettet sag. For Ejbybunkeren giver ikke sådan slip på sine hemmeligheder.


Diverse billeder






63 views0 comments

Recent Posts

See All