Enden på en cinematic æra

Når du læser dette indlæg, er nedenstående Stenløse Bio, revet net, og der er i stedet opført boliger på området.

Før opførelsen af Stenløse Bio var den eneste underholdningsmulighed af denne type en omrejsende biograf, der kun lejlighedsvis kom til byen. Derfor blev Stenløse Bio bygget mellem 1956 og 1959. Bygningen havde en unik arkitektur og blev placeret i begyndelsen af Stenløse, mellem Frederikssundsvejen, de omkringliggende bygninger og en parkeringsplads.

Stenløse Bio set fra Frederikssundsvejen

Placeringen blev valgt med omhu. Den specifikke beliggenhed blev valgt med forventningen om at tiltrække biografgængere, der passerer forbi på hovedvejen, samt fra de nærliggende kommuner. Antallet af indbyggere i Stenløse var nemlig ikke tilstrækkeligt til at drive en biograf i byen alene.

Bygningen

I 1955 blev Stenløse udnævnt som filmby. For at drive en biograf krævedes det dog, at man havde en licens til at vise film, kendskab til at drive forretning og en betydelig ambition om at drive en biograf.

I 1956 startede opførelsen af biografbygningen, som blev udført af Murermester Sigurd Philipsen. Byggeriet skred dog langsomt frem, dels på grund af materialemangel, men også fordi murermesteren samtidig skulle tage sig af sine hovedforretninger. Derfor blev opførelsen af Stenløse Bio i praksis et fritidsprojekt.

Murermesteren fungerede som både bygherre, arkitekt og ingeniør, og før bygningen fik sit endelige karakteristiske udseende, havde han ladet sig inspirere af amerikanske biografers udseende, hvilket førte til, at bygningen fik et noget udansk udseende.

Bygningens unikke ydre blev designet ud fra ønsket om at skabe den perfekte biografoplevelse, hvor både udseende og lyd gav publikum den bedst mulige oplevelse. Med hensyn til det ydre udtryk ønskede man at signalere, at det var en biograf. Facaden er designet til at fange opmærksomheden, og stilen kan beskrives som funktionalistisk.

Med tanke på den tid, hvor biografen blev bygget, havde den det største lærred (12 × 5 meter), hvilket var nødvendigt for de store amerikanske film i det såkaldte cinema-scope format, som krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der blev installeret i operatørrummet i 1957, stammede oprindeligt fra en anden biograf ved navn Bio Lyngby.

Loftet og væggene var skrånende på grund af akustikken og var dækket med lærred. Alt dette havde til formål at minimere unødvendig støj, så de 18 højttalere, der var installeret i biografen, kunne levere en perfekt og klar lyd.

Da biografen åbnede, havde den 15 rækker med i alt 329 siddepladser. Stolene var placeret på trin, hvilket skabte en niveauforskel på to meter fra prosceniet til den bagerste række.

Stolene kom oprindeligt fra en anden biograf kaldet Palladium i København. Senere blev antallet af stole reduceret til 286, da de gamle stole blev udskiftet med nye, fordi de med tiden var blevet slidte.

Ikke kun biograf

Foran lærredet var der en 60 kvadratmeter stor scene. Den blev anvendt til både teater- og kabaretforestillinger. Senere blev der tilføjet en separat indgang til scenen fra ydersiden.

Åbning og lukning

Biografen åbnede den 9. september 1959 med filmen "Sejren over Atlanterhavet", der handlede om Charles Lindberghs første solo-flyvning over Atlanterhavet. Efterhånden som tiderne ændrede sig, og der blev gjort flere forsøg på at redde biografen, endte bygningen med at blive sat til salg. Da interessen for at drive biografen ikke længere var til stede, blev det til sidst besluttet at rive bygningen ned for at opføre boliger i stedet.

Bygningen findes ikke længere i dag, så man må nøjes med billederne her på bloggen.