top of page
  • Writer's pictureSoren Sciera

Enden på en cinematic æra

Når du læser dette indlæg, er nedenstående Stenløse Bio, revet net, og der er i stedet opført boliger på området.

Før Stenløse Bio blev opført, var den eneste attraktion af denne karakter, en omrejsende biograf, der kun sporadisk besøgte byen. Derfor blev Stenløse Bio opført i perioden 1956-59. Bygningen havde en unik arkitektur, og blev opført i starten af Stenløse, imellem Frederikssunsvejen, de omkringliggende bygninger, og en parkeringsplads.

Stenløse Bio set fra Frederikssundsvejen
Stenløse Bio set fra Frederikssundsvejen

Placeringen var ikke tilfældigt valgt. Den specifikke placering blev gjort ud fra en forventning om at man både kunne tiltrække biografgængere der kørte forbi på hovedvejen, men også fra de omkringliggende kommuner. Antallet af indbyggere i Stenløse, var nemlig ikke stort nok til at man kunne drive en biograf i byen.


Bygningen

I 1955 blev Stenløse udnævnt til at være filmby. Men hvis man ønskede at drive en biograf, forudsatte det at man havde en licens til at vise film, viden om at drive forretning, samt en pæn stor ambition om netop at drive en biograf.


I 1956 påbegyndtes opførelsen af biografbygningen, af Muremester Sigurd Philipsen. Men byggeriet gik meget langsomt, dels fordi der opstod mangel på materialer, men også fordi murermesteren også ved siden af at opfører denne bygning, skulle varetage de byggeopgaver som var hans primære forretning. Så opførelsen af Stenløse Bio var en form for fritidsprojekt.


Murermesteren var selv bygherrer, arkitekt og ingeniør, og før bygningen fik sin endelige karakteristiske udseende, havde han skelet til hvordan amerikanske biografer så ud, hvilket resulterede i at bygningen endte op med et nogetu-dansk udseende.


Bygningens karakteristiske ydre var resultatet af et ønske om at skabe en ideel biograf, med den bedst mulige oplevelse for publikum, både i forhold til udseende og lyd. Med hensyn til det udvendige udseende prøvede man at signalere biograf. Facaden er skabt som blikfang og stilen kan beskrives som funktionalisme.


Taget i betragtning af den periode biografen blev opført, havde biografen det største lærred (12 × 5 meter) med udgangspunkt i de store amerikanske film der kom i det såkaldte cinema-scope format, som krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der blev installeret i operatørrummet i 1957, kom oprindeligt fra en anden biograf ved navn Bio Lyngby.


Lofterne og væggene skrånede på grund af akustikken, og var beklædt med lærred. Alt med det formål at begrænse unødvendig støj, så de 18 højttalere der var installeret i biografen kunne levere en perfekt og klar lyd.

Da biografen åbnede var det med 15 stolerækker med ialt 329 siddepladser. Stolene stod på trin, så der var en niveauforskel på to meter fra proscenium til bageste række.


Stolene stammede oprindeligt fra en anden biograf ved navn Palladium i København. Senere blev antallet af stole reduceret til 286, da de gamle stole blev erstattet af nye stole, da de gamle stole med tiden var blevet slidte.


Ikke kun biograf


Foran lærret var der en scene på 60 kvadratmeter. Den blev brugt til både teater- og kabaretforestillinger. Senere blev der tilføjet en separat indgang til scenen udefra.


Åbning og lukning

Biografen åbnede 9. september 1959 med "Sejren over Atlanterhavet" - en film om Charles Lindbergs første solo-flyvning over Atlanterhavet. Men som tiderne ændrede sig, og der over flere omgange blev gjort flere forsøg på at rede biografen, blev bygningen til sidst sat til salg. Men da interessen for at drive biograf, ikke længere fristede, blev det til sidst besluttet at nedrive bygningen for at bygge beboelse i stedet.


I dag eksisterer bygningen ikke længere, så man må nøjes med billederne på denne blog.

10 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page