Batteritoget på Vestvolden er Danmarks eneste bidrag til jernbaneartilleriets historie.
Ikke langt fra Avartas Baner i Rødovre, kan man stadig se en lille rest af den jernbanestrækning som oprindeligt blev anlagt i forbindelse med opførelsen af Vestvolden, og som efterfølgende blev tænkt ind i forsvarsværket.
Her skulle der langs hele voldstrækning, i tilfælde af krig kunne kører et Batteritog hvis primære opgave var tænkt var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit.
Man kan dog sætte spøgsmålstegn ved effektiviteten af dette, da man må forvente at røgsøljen fra Lokomotivet hurtigt ville have givet fjendtligt atelleri muligheden for at skyde sig in efter toget. Endvidere ville en enkelt granat på skinnelegmet nemt have afskåret toget i dets fremfærd.
I dag kan man stadig på den østlige side af voldterrænet og parallelt med voldgadens løb, se hvor jernbanesporet til batteritoget var anlagt. Oprindeligt blev banen anlagt i forbindelse med opførelsen af selve volden, hvor den primært fungerede til transport af materialer i forbindelse med opførelsen af Volden.
Derfor var den også primært anlagt med anvendelse af udrangeret skinnemateriel, idet det som udgangspunkt ikke var tænkt ind i planen at banen skulle indgå i befæstningen.
Voldbanen
Voldbanen var forbundet til Nordvest/Frederiksundbanen, hvor den krydsede volden ved det der hedder punkt XX. Hvor volden skærer jernbanen til Roskilde opførtes en lille Stationsbygning, der hurtigt døbtes Militærstationen, og som stadig kan ses udefra voldstien i Brøndby. Dog har bygningerne der i en årrække fungerede som Hjemmeværnsgård for Hjemmeværnsdistrikt 6618, fået lov til at stå og forfalde. Hvad deres fremtid bliver, kan man på nuværende tidspunkt ikke rigtigt sige.
Militærstationen i Brøndby som det ser ud i dag.
Fra Vestbanens sydlige spor var det muligt at komme ind på Enceintesporet. Her var der anlagt et midlertidig krydsspor som tillod passage af dette. Efter bygningen af volden blev forbindelsen til Nordvestbanen afbrudt og skinnerne videreført til punkt XVII, så banen nu gik fra punkt I til punkt XVII.
Lokomotivet
I planen indgik det at man ville låne eller leje et rangerlokomotiv fra Brøndby, et Litra HS 377 lokomotiv, der skulle trække selve batteritoget. Men allerede i 1895, beklagede chefen for batteritoget sig over at skinnerne var i en meget ringe stand, og forbød at toget måtte kører længere end uden for remisen.
Senere klagede Statsbanerne sig også over strækningen, da man mente at de lafthængende grene skrammede kulkasserne.
I 1902 var det kun 2200 meter af Vestbanen der var så gode at rangerlokomotivet kunne anvendes. På de strækninger hvor skinner var af ringere stand, måtter artilleristerne selv skubbe deres batteritog frem.
I 1902 var det kun 2200 meter af Vestbanen der var gode nok til at rangerlokomotivet kunne anvendes. På de strækninger hvor skinner var af ringere stand, måtter artilleristerne selv skubbe deres batteritog frem.
I 1914 lykkedes det dog at anskaffe yderligere 1000 jernbaneskinner og det var dermed muligt at genoprette forbindelsen til Nordvestbanen. Samtidig blev Enceintessporet forlænget i den anden retning frem til Punkt 0.
Skytset
Der findes desværre ingen tegninger af en armeret togvog. Men vognene skulle angiveligt være blevet tilpasset til deres formål på F.L.Smidth's maskinfabrik i Valby.
Der var blevet indkøbt 6 franske 15 cm. Canet M/91 stål haubits med en rækkevidde på 6500 meter, som batteritoget skulle udrustes med. Ammunitionen var datidens danske standard 15 cm. fæstningsammunition som var bestående af granat, granatkardærk og kardæsk.
Tiden lige efter
Signalanlæggende ved Vestbanen blev i 1924 fjernet af Statsbanerne, og først i 1931 blev selve toget og de tilhørende vogne udrangeret og solg til ophug. Desværre takkede Tøjhusmuseet nej til at overtage en af vognene, og dermed forsvandt en unik ting i dansk jernbane- og artillerihistorie for altid.
Tiden i dag
Ikke langt fra Avartas baner i Rødovre er det stadig muligt at se en kort strækning af det oprindelige jernbanesporet, der løb på østsiden ved siden af voldgaden. Her har man også opført en lille remise, som i dag anvendes til undervisning m.v. og hvor man også kan se en godsvogn fra omkring århundredeskiftet.
