En fortælling om næsten 1000 års udvinding af et hvidt råstof, en klintekonge, et Gods og tvangsarbejde som var med til at skabe en succesfuld storindustri.
Jeg har været på besøg i Holtug kridtbrud, der er et af de mange kalk/kridtbrud som blandt andet finder på Stevns. Kridtbrudet ligger helt ud til den yderste kant af Stevns Klint øst for landsbyen Holtug, og danner i dag rammen om et naturbeskyttet område.
Kridbrudet er ikke naturligt dannet, men et menneskeskabt område på ca. 5,5 ha der vidner om en succesfuld tid i Stevns historie. Ud over at brudet er et utroligt naturskønt område, inspirerede det mig også til at søge dybere ned i historien omkring et næsten 1000 årige eventyr, som har præget store dele af terrænet på Stevns, og som de færeste nok tænker nærmere over når de besøger disse steder.
Rundt i brudet
Hvis man påbegynder sin vandring ned i brudet fra parkeringspladsen, kan man følge stien der går til højre for brudet, der via en snørklet sti leder en ned i bunden af selve kridtbrudet. Under vejs kan man med fordel nyde både udsigten ned over den stenede kyststrand med udsigt ud over Køge bugt, mens man i den anden retning kan se skrænterne af brudet og hvordan de enkelte lag ligger oven på hinanden i de skrænter som omgærer brudet.
Når man er nået ned i bunden af brudet, kan man fortsætte af stien, som leder en ud mod kysten. Der kan man tage en afstikker ned til stranden, inden man fortsætter videre ind til den anden del af brudet. Her mødes man af et langt reb, som man kan bruge til at trække sig op af skrænten, til et tredie niveau af brudet.
Det kan godt betale sig at have tøj og fodtøj på som kan tåle at blive snavset lidt til. Ikke mindst hvis det har regnet i dagene inden, hvor kalken godt kan fremstå lidt smattet og klistret.
Enkelte steder på ruten, kan man stadig se rester af konstruktioner, som blev bygget i forbindelse med at brudet var i brug. Der er dog ikke så meget tilbage.
Kan kalk og kridt være sexet?
Selv om emnet Kalk eller kridt, måske ikke lige er det mest sexet man kan komme i tanke om, rummer emnet alligevel en spændende fortælling om anvendelsen af naturens egne ressourcer, og det samfund der igennem århundrede har bygget deres eksistensgrundlag på dette materiale.
I netop dette område har der igennem århundrede været udvundet kridt og kalk, og for Holtug's vedkommende helt frem til 1972. På et tidspunkt var det Stevns største arbejdsplads.
I dag fremstår kridtbrudet som et imponerende ar i klintekysten, og de industrielle anlæg der opstod i forbindelse med brudet er stort set fjernet, og området fremstår i dag som et spændende naturareal, der indkludere både sjældne plantearter og dyreliv og indgår som en del af UNESCO' verdensarv.
Området er også et spændende sted for den geologinteresserede, hvor man blandt andet kan finde fiskeleraflejringerne der er dannet for ca. 65 millioner år siden, hvor jorden gennemgik nogle store klimaforandringer samt fosiler fra en fjern fortid.
Men hvad er historien bag disse kalk- og Kridtbrud som man især finder på Stevns klint, og hvordan har det påvirket området?
Det hvide råstof
Kalken som råstof har haft en helt central betydning gennem hele den stevnske historie. Kalk, kridt og flinteuddvindingen langs klinten har har været medvirkende til at skabe en karakteristisk struktur i området omkring Holtug kridtbrud. Kalksten blev hugget og skåret ud i klinten og har været benyttet som byggemateriale lige siden 1200-tallet.
Stenene blev bl.a. eksporteret til København til byggerier som Absalons Borg under Christiansborg Slot, Københavns Rådhus, Statens Museum for Kunst og Brønshøj kirke.
Historisk har man kaldt de stevnske kalksten for kridtsten. Kalk-, kridt- og flinteudvindingen langs Stevns Klint har efterladt en række markante og meget karakteristiske spor i området på Stevns.
Slyngesten og Kastemaskiner
Ét af de første eksempler på udnyttelsen af kalk fra Stevns Klint , er i forbindelse med Valdemar den Stores og Absalons flåde under kortogene mod venderne i 1160’erne hvor man gjorde brug af kalksten fra klinten som slyngesten til kastemaskiner. Dette er siden blevet arkæologisk bekræftet, da man blandt andet på Rügen har fundet runde slyngesten som stammer fra Stevns Klint. resspurcerne
Man har også i middelalderen og senere tid anvendt kalksten som ballast i skibe, hvor skibsbesætningerne selv lastede stenene, når de passerede klinten.
Op igennem middelalderen blev kalken dog primært anvendt som byggematerialer ikke mindst som kalkmørtel. Kalk var den lettest tilgængelige form for natursten i Danmark, og samtidig var kalken langt nemmere at forarbejde end f.eks. marksten. Derfor blev kalken også særligt anvendt i forbindelse med kirkebyggerierne i middelalderen, hvor størstedelen af kalken kom fra Stevns klint.
Materialerne blev dog også anvendt i forbindelse med opførelsen af borge, hvor den primært blev brugt som fyld i såkaldte "kassettemure". I de fleste af Danmarks ca. 1000 borge, herunder det første Christiansborg fra 1230'erne, finder man rester af kalksten fra Stevns.
Kalkstenene blev i den periode udvundet direkte på stranden fra de store nedfaldne blokke, som var nemme at hugge ud i irregulære stykker. Fra stranden blev de udskibet af både til større skibe, som fragtede kalkstenene mod bestemmelsesstedet.
Udskrevet til tvangsarbejde
Kalkstenen blev også et vigtigt byggemateriale i 1600 tallet, ikke mindst i forbindelse med at mange af de danske fæstningsværker blev ombygget til at kunne modstå kanoner. Her blev kalken primært anvendt i jordvoldene, som man kan se det ved Kronborg og København. Derfor blev det også nødvendigt at sætte udvindingen og ikke mindst udskibningen af kalken mere i system.
Så fra midten af 1600 tallet og frem til begyndelsen af 1700 tallet indsatte man op imod 3.000 militære "slaver" til at hugge og udskibe byggesten og kalk til brug som mørtel. Disse tvangsarbejder bestod ofte af krigsfanger, soldater som havde modtaget en straf eller blot personer som skyldte kongen penge. Militæret opbyggede dermed et arbejdskorps af "tvangsudskrevet personer", som blev brugt i forbindelse med større byggerier.
På Stevns havde man alle ressourcerne, og da godserne i denne tidsperiode hørte ind under kronen, havde man også steder hvor man kunne indkvarere og brødføde de mange tvangsudskrevet arbejdere.
Udskibningen af kalken foregik primært fra stranden, men i et vist omfang begyndte man også at fragte stenene op ad klinten og efterfølgende transportere dem til deres bestemmelsessted på vogne.
Gjorslev Gods
Kalken på Gjorslevs ejendom havde indtil da været en fri ressouce, som tilhørte kongen, og hvor kun kongen kunne give tilladelse til at udvinde kalken igennem forvalteren på Gjorslev Gods.
I forbindelse med frasalget af Gjorslev i 1743 blev Gjorslev Gods "Kongelig Priviligeret" med ret til at forestå salget af kalk og kridt fra Stevns klint. Dette privilegie er stadig gældende i dag, hvor den udvinding der foregår i området, foregår mod betaling af en afgift til Gjorslev Gods, hvilket har været en støt indtægtskilde til godset igennem århundrede.
Det var også Gjorslev der satte udvindingen yderligere i system, og der med blev udvindingen af råstofferne mere effektiv. Ikke mindst fordi der var tale om en lukrativ forretning. Der blev udvundet bygningssten af kalk og fremstillet knust kridt, som primært blev solgt i Danmark, men også eksporteret til blandt andet Holland og Rusland.
Industrien gør for alvor sit indtog
I 1834 blev forarbejdningen af kridt til en selvstændig industri på Stevns. På dette tidspunkt anlagdes der en egentlig kridtfabrik ved Bøgeskoven lige nord for Stevns Klint, sombeskæftigede 6-10 mænd og kvinder. Men i 1872 blev kridtfarbrikken desværre ødelagt, da en stor stormflod skyllede ind over det sydøstlige sjælland, der resulterede i at fabrikken kom til at stå under vand. Og selv om den delvist blev genopbygget, fik man aldrig rigtigt produktionen op og kører igen. Fabrikken er i dag nedrevet, og der eksistere kun et enkelt fundament ved Bøgeskov Havn.
Kalkstenene blev i stor udstrækning anvendt i det lokale byggeri så som bindingsværkshuse såvel som kalkstenshuse, hvor blokkene blev hugget til på stedet.
Materialet blev ét af de mest anvendte i området, og byggestilen har dannet et helt karakteristisk træk i landsbyerne og på gårdene, hvor man stadig kun ser relativt få teglstenshuse. I løbet af 1800-tallet blev efterspørgslen på sten så stor, at man tog en ny udvindingsmetode i brug.
I stedet for at nøjes med de store nedfaldne blokke, begyndte man nu at save store blokke direkte ud af kalken i klinten. Disse blokke blev så på stranden savet til regulære bygningssten som enten blev udskibet med båd og fragtet videre med skib fra især Rødvig men i stigende omfang også op over klinten. Den ændrede metode har efterladt sig markante kulturspor i området. Man kan også se at der fra den periode er en helt ny byggestil i både byerne og på landet med regulære og ensartede kalkstenshuse, som i dag er nogle af de mest almindelige huse på Stevns fra den periode.
Tilsvarende er metoden også meget synlig i klinten, hvor man på lange stræk kan se de meget markante savespor og klintens meget tydelige mønstrede overfalde, hvor der er blevet savet sten. Sporene i klinten er i dag omfattet af UNESCO’s udpegning af Verdensarven, og selvom sporene med tiden vil erodere bort, vil de f.eks. ved Kirkevig , hvor der findes en kystsikring, været synlige i mange generationer fremover.
Den industrielle udvinding
De meste markante kulturspor langs klinten hænger dog sammen med den industrielle indvinding. Den industrielle udvinding tog for alvor fart i takt med at skibene blev større i slutningen af 1800-tallet og da der blev anlagt en jernbane til Rødvig.
I 1892 begyndte man udvindingen af kridt i et nyt stort, åbent brud ved klinten ud for Sigerslev. Her blev der samtidigt anlagt en lang anløbsbro så man kunne udskibe kalken fra den lavvandede kyst. Samtidig begyndte man i Højstrupskoven at indsamle kugleflint, og her blev der anlagt et sorteringsværk og en smalsporet jernbane, som kunne fragte kugleflinten til Rødvig til videre udskibning. Bunker med sorteret kugleflint, bunkere, læsseramper og banetracéet gennem skoven udgør i dag et fint bevaret kulturspor i Højstrupskoven.
Holtug Kridtbrud
I 1919 blev der i Holtug anlagt et større kalkbrud og kalkværk til fremstilling af især landbrugskalk. Der blev i området opført en lang række bygninger med møller og sorteringsanlæg, som var forbundet af smalsporede jernbanespor til en lang udskibningspier. Brydningen skete på traditionel vis ved sprængning i et åbent brud.
Produktionen fortsatte frem til 1972, hvor det ikke længere var rentabel, og i 1977 blev bygningerne revet ned, så der i dag kun står det åbne brud tilbage. Bruddet er stadig meget synligt, selvom dets konturer udviskes mere og mere i takt med den naturgenoprettelse området gennemgår.
I 1920’erne begyndte man samtidig en udvinding af kalk til brug i landbruget og til mørtel i et åbent brud i Boesdal helt ud til klinten. Her blev der med tiden opført en række produktionsbygninger. De mest markante er de to kalkovne ovenfor bruddet, bygget i 1930 samt ikke mindst den store og imponerende bunker-pyramide midt i bruddet fra 1967.
Slutningen på en epoke
Produktionen blev dog indstillet i 1978, og i dag ligger området hen med dele af produktionsbygningerne bevaret og med synlige spor af produktionen. Det er et ønske at området ved Boesdal Kalkbrud bliver bevaret med fokus på de natur- og geologiske værdier der er i området, og at området fremover skal fungere som formidlingscenter for Stevns Klint med fokus på områdets kulturhistorie.
I dag udvindes der kun råstoffer i det store, åbne Sigerslev Kridtbrud. Her forventer man at kunne fortsætte produktionen 20 år frem i tiden. Når Sigerslev Kridtbrud en dag indstiller sin aktivitet, vil det være slut med råstofindvindingen på Stevns. Der findes ikke flere anmeldte rettigheder, og der vil næppe blive givet nye gravetilladelser på grund af områdets UNESCO-status.
Oplevel en vild natur, når du går fra toppen og ned i bruddet.
Find vej
Vejen til Holtug Kridtbrud er måske ikke blandt de bedste, og parkeringsforholdene er også begrænset. Derfor kan være en fordel at man sigter mod at parkere sin bil ved Mandehoved lidt længere ude af Klinten. Fra Mandehovede kan man så nyde den flotte gåtur til Holtug Kridtbrud via Trampestien.
Ved Hotog Kridtbrud findes der begrænset P-pladser, toilet, informationstavler om geologien og planterne på stedet, samt en sti ned til kysten.
Lidt om brudet
Kridtbruddet er ikke kun visuelt smukt, men også hjemsted for en lang række truede og fredede dyre- og plantearter.
Med lidt held kan man se stor vandsalamander og planten gyvelkvæler, som optræder på den såkaldte rødliste - der er en liste over de plantearter, der er udrydningstruet i Danmark. Lige netop Gyvelkvæleren er særlig, for dens blade indeholder ikke klorofyl, og planten kan derfor ikke som andre planter udnytte sollyset til fotosyntese. I stedet snylter den på rødder hos blandt andre tidselplanten stor knopurt, og har fået sit navn, fordi den netop udpiner sin værtsplante.
Lidt for den geologi-interesseret
For den geologiinteresserede er Holtug kridtbrud og de omkringliggende brud spændende lokaliteter. Her kan man bl.a. se fiskeleraflejringerne, som blev dannet for 65 mio. år siden, hvor der skete meget store klimaforandringer på Jorden.
Den nederste del af Stevns Klint består primært af kridt fra slutningen af kridttiden. Over kridtet er det at man finde et tyndt lag af Fiskeler, som markere tidspunktet mellem kridttiden og Tertiærtiden. Det er i dette lag man finder sporerne fra en massedød der fandt sted for 65 millioner af år siden
I bruddets bløde, hvide kridt kan man godt være heldig at finde fossiler af søpindsvin, blæksprutter og hajer. Dog er følgende tre regler gældenden hvis man ønsker at gå på fosiljagt:
Hak aldrig i klinten: Man må kun hakke i de nedfaldne blokke. Det samme gælder i brudene hvor man heller ikke må hakke i bunden af brudene.
Pil ikke i Fiskeleret: Det må heller ikke indsamles
Ingen værktøjer: Ved Højerup må man ikke anvende værktøjer, men kun samle det der ligger løst på stranden. Finder man nedfaldende blokke eller klumper af kridt og kalk, må man gerne tage dem med hjem og undersøge disse.
Der bliver løbende fundet unikke fosiler langs med hele Stevns Klint, hvoraf flere af dem er blevet erklæret for danekræ. Typisk kan man finde vættelys, forskellige forstenet søpindsvin og koraller. Men man kan også være heldig at støde på hajtænder, samt dele fra præhistoriske mosasaur.
Comments