• Soren Sciera

Resterne af et "Curiosity Cabinet" i udkanten af Paris

I udkanten af Paris, ligger der et lille område som igennem årtier har være helt overladt til sig selv, bag et hegn som forbipasserende kun har kunne kikke over ude fra.


Jeg husker tydeligt reaktionen hos en god ven jeg kender i Paris, da jeg fortalte ham at jeg havde været i Jardin d'Agronomie Tropicale. Ganske forundret udbrød, - Har du været der? Det er ellers kun de færeste franskmænd som kender til dette sted.


Jardin d'Agronomie Tropicale udgører en lille del af det parkområde som hedder Bois de Vincennes, og er et område som det officielle Frankrig ikke er specilt stolte af. Men samtidig er en vigtig del af historien om frankrig som Imperie. Området har i det meste af 100 år ligget gemt, glemt og isoleret for offentligheden, og har været et sted kun de færeste turde gå ind og kikke nærmere på.


Det var oprindeligt institutet Jardin d'Agronomie Colonial, som var en del af den franske stat, der ejede området. Det blev oprindeligt skabt som et laboratorium i 1899, som et sted hvor man ønskede at fremdyrke tropiske og ikke native planter som blev hjemtaget fra nogle af de mange områder som hørte ind under det franske imperie. Det var planter som Kakao, Kaffe, vanillie og bananer, som man forsøgte at tilpasse sig til det franske klima. Når man går rundt i parken, kan man stadig se nogle af de oprindelige væksthuse, hvor man prøvede at fremdyrke en lang række eksotiske planter.

Område med de oprindelige Drivhuse
Område med de oprindelige Drivhuse

Jardin d'Agronomie Tropicale, der oversat til dansk betyder noget i retning af Haven for tropiske dyrkning af planter.


Området dækker omkring 4,5 hektar, hvor man kan bevæge sig rundt blandt både almindelige træer og planter, samt mere subtropiske palmer og bambus, der alle har vokset her fra begyndelsen.

Bambus skov der har vokset her i mere end 100 år
Bambus skov der har vokset her i mere end 100 år

Parkens måske mest slående træk er nok de ødelagte bygninger og monumenter, der står tilbage fra den koloniale udstilling fra 1907. Her blev der afholdt en mindre udstilling sammenlignet med de tidligere Universal Expositions, der blev afholdt i det centrale Paris. Men udstillingen tiltrak ikke desto mindre næsten to millioner besøgende over en periode på seks måneder. Her havde man bygget små landsbyerne der repræsenterede Madagaskar, Congo, Indokina, Sudan, Tunesien og Marokko.


På rundtur i Parken

I 2007 blev området offentligt tilgængelig, efter at have ligget nærmest i dvale igennem et århundrede. Efter Colonial Exposition sluttede i 1907, forsvandt denne park fra offentligheden. Men parken fortsatte med at være et sted præget af politik, og under første verdenskrig blev det anvendt som militærhospital. Herefter blev der opstillet et antal mindesmærker for dem der døde i kamp for Frankrig rundt om i kolonierne.


Før dette var det eneste man kunne uden for det hegn som omslutter hele området, en tre meter høj "torii port", som i dag udgør startpunktet for en vandring i parken.

Den Røde torii port

Når man begiver sig ind i parken, igennem den røde torii, minder den ved første øjesyn meget om mange andre parker. Men et par meter fra den falmende røde torii-port, finder man et antal skulpturer, der er blevet lidt mystiske med tiden. Der er ingen skilte eller tekster, der forklarer den store gruppe af figurer med stenhalskæder, planter, dyr, og det er op til de besøgende at fortolke billedet om Frankrigs kolonitid. En statue har mistet hovedet, hvilket bidrager til en underlige fornemmelse, af at det vidner om en forsvundet tid.

Fortsætter man videre ind i parken, kommer man til nogle bygninger som minder meget om Østen, med templer, og andre artifakter. Dele af bygningerne bliver sporadisk vedligeholdt, mens andre har fået lov til at stå of forfalde, og lade naturen gå sin gang. Nogle af bygninger har endda stadig noget at det oprindelige inventar stående.


Den indonesiske pavillion

Den indokinesiske pavilion - som nok udgjorde hovedattraktionen under udstillingen havde til formål at udstille de produkter som var hjemtagen fra blandt andet Laos, Cambodia og Vietnam. Det er også en af de få bygninger som man har valgt at holde ved lige, med det formål at rumme udstillinger og andre events.

Den indokinesiske pavilion
Den indokinesiske pavilion

En anden interessant ting er at man rundt om i parken kan løbe på landenavne som f.eks. Dahomey i Afrika som kun eksisterede i en kort periode (1904 til 1958) og som som kun eksisterer som navnet på en Pavilion i dag.


Det er faktisk overraskende, at mange af konstruktionerne, der ofte var opført i høj tempo til en meget lav pris, har overlevet frem til i dag. Dog kan man flere steder ved eget øjesyn se hvordan f.eks. stormen i 1999 samt en større brand i 2004 har gjort stor skade på nogle af bygningerne.


En mørk fortælling

Selv om interessen for de mange eksotiske produkter skabte stor interesse, så var et noget mørkere element i udstillingen, der tiltrak folkemængder til Bois de Vincennes i 1907. Det var nemlig den "menneskelige zoologiske haver", som området repræsenterede, hvor folk fra kolonierne arbejdede som efterligninger af sig selv til offentlighedens underholdning.

Faux-Indochinese bridge
Faux-Indochinese bridge

Faux-Indochinese bridge som stadig eksisterer i dag, fungerede som et platau hvor publikum kunne stå og med nysgerrig øjne kikke på hvordan disse eksotiske mennesker leve et normalt liv. Om natten sov de, der arbejder i den congolesiske pavillon, i et overfyldt rum på anden sal i bygningen, der i 2003 blev ødelagt af en storm.


Selv om de fleste af bygninger i dag ligger forladte og sammenfaldende, giver det alligevel en mystisk fornemmelse at vandre rundt blandt disse, og tænke på at der her har levet personer fra de Afrika, Asien eller indokina, og Parises befolkning så betalte for at komme ind og kikke på disse.


Galleri


©2021 Soren Sciera - All pictures by Soren Sciera /Leica X-Vario









16 views0 comments

Recent Posts

See All