Det uperfekte billede

Jeg har på det seneste tænkt meget over det uperfekte billede. Ikke som en undskyldning eller en accept af ufuldkommenhed, men som et element, der rent faktisk beriger fotografier.

Der findes billeder, hvor alt er teknisk perfekt – skarpe fra kant til kant – men alligevel mangler de liv og dybde. Man ser på det og går videre. Så er der billeder, der måske ikke er helt perfekte, men som fanger ens opmærksomhed og holder én fast.

Lars Løkke Rasmussen

For nogle år siden tog jeg dette portræt med mit Nikon D700 og et 18-105 mm 1.3 objektiv. Jeg vidste, at objektivet ikke fokuserede særlig godt, men det var jeg bevidst om fra starten.

Det var lige efter angrebet på Charlie Hebdo, og en folkemængde havde samlet sig foran den franske ambassade i København for at vise deres sympati. Og der midt i folkemængden stod han – udtryksløs, måske vred, måske lidt fortabt, eller måske et sted midt imellem. Han vidste ikke, at jeg tog billedet, men jeg forsøgte at fange følelsen og øjeblikkets essens. Det gav ham karakter, og det gav billedet karakter.

Lyset var det, der var til rådighed i dette øjeblik, jeg tog billedet. Jeg placerede ham mellem to personer, og lyset fra en tilskuers fakkel oplyste hans ansigt skråt nedefra. Ingen blitz, ingen reflektor – jeg ville have, at det skulle føles ægte og uforceret.

Objektivet missede fokus en smule, men jeg valgte at beholde billedet alligevel.

Skarpheden i dette billede er ikke noget, jeg normalt ville acceptere, men lige her fokuserer jeg ikke på tekniske detaljer. I stedet vurderer jeg billedets stemning og om det formidler en ægte følelse.

Dette billede rammer plet på alle punkter. Den bløde fokus, den dominerende bokeh, hans udtryksløse ansigt – alt sammen bidrager til dets udtryksform.

Vi er alt for ofte betinget af at prioritere de forkerte aspekter, såsom skarphed, minimal støj og pixelantal, i jagten på teknisk perfektion. Men teknisk perfektion og følelsesmæssig dybde er ikke det samme, og i nogle tilfælde kan de endda være i konflikt.

De mest fængslende fotografier har ofte elementer, der virker lidt forkerte, såsom kornethed, uventede skygger eller en smule sløret. Men disse ufuldkommenheder giver ofte billedet en følelse af autenticitet og antyder, at noget virkelig skete, snarere end at blive fanget af et fejlfrit objektiv.