Gadefotografering

I dette blog indlæg, fortæller jeg lidt omkring det der facinere mig når jeg laver gadefotografering. Indlægget er ikke udtømmende for min passion, men bare et forsøg op at beskriv lidt af det der facinere mig mest, samt lidt om den teknik der ligger bag min gadefotografering.

For mig repræsenterer gaden stort set altid et sted med uforudsigelighed. Mennesker, handlinger, situationer hvor man aldrig rigtig ved , hvad der er ved at ske. Det er noget af det, der tiltaler mig når jeg beskæftiger mig med gadefotografering. De billeder, jeg laver er primært taget i København, og fortæller om et flygtige øjeblik og om den dagligdag der udspiller sig på gaden, omgivet af en poetisk ramme af nuancer og lys.

Hvad er det egentlig, der fascinerer mig mest ved gadefotografering?

Jeg tror, ​​at det, der mest fascinerer mig ved gadefotografering, er dets uforudsigelige karakter. Selvfølgelig kan man godt blive fortrolig med gaderne og til sidst begynde at se mønstre i den måde, livet udfolder sig på, men i sidste ende er der så meget der ligger uden for fotografens kontrol. Karaktererne, der præsenterer sig selv, situationer, handlinger, interaktioner, lyset osv. Men med erfaringen lærer man, hvordan man skal spille oddsene til sin egen fordel; Men også det at kunne være åben over for disse uforudsigelige øjeblikke er drifkraft der bringer spændingen og interessen frem i mig.

Hvad går jeg efter i mit valg af motiv?

Jeg prøver så vidt det er muligt ikke at overtænke mit motiv. Jeg tror ofte at det er tilfældet ​​at når man starter i en hvilken som helst genre af fotografering, at man føler et vedholdende pres for at skabe sin egen stil. Min erfaring har dog vist, at jo mere man prøver at tvinge en bestemt stilart frem, jo mindre ægte ender resultatet med at blive. Personligt har fundet det nemmere at begynde at identificere, hvad mit øje er tiltrukket af i redigeringsprocessen. Det har gjort mig mere bevidst om den visuele stil jeg måtte have, hvilket igen gør mig mere opmærksom, mens jeg fotograferer.

Hvilken fotografisk tilgang har jeg?

Som noget af det første er det vigtigt for mig at respektere de mennesker, jeg fotograferer. Jeg har ikke et ønske om at få folk til at føle sig utilpas. Når det er sagt, så er det en konstant indre kamp, ​​som jeg er sikker på at mange gadefotografer kæmper med, når jeg fotograferer på gaderne. Jeg ser ofte en scene, som jeg måske er visuelt tiltrukket af; men efter at have overvejet muligheden for at gøre opmærksom på mig selv, kan jeg godt vælge at trække mig tilbage og gå forbi. I årenes løb har jeg forsøgt at omprogrammere mine tilgang og respons i forhold til at kunne: identificere scenen - skyde - håndtere resultatet, snarere end: identificere scene - overvej at fotografere - gå væk. Men for at dette skal virke, skal man nok regelmæssigt gentage processen, ellers forsvinder ens selvtillid gradvist.

Hvordan nærmer jeg mig de mennesker, jeg fotograferer?

Jeg plejer at bære kameraet rundt om halsen, så det er mere synligt. Før i tiden havde jeg for vane at vikle stroppen om mit håndled og holde kameraet ned langs siden for at forblive mere annonym. Men over tid begyndte jeg dog at indse, at dette ofte havde den modsatte effekt, idet jeg altid så ud til at ville skjule noget, hvilket igen ville vække opmærksomhed! Jeg er derfor kommet frem til det at have kameraet rundt om halsen viser at jeg ikke har noget at skjule. Jeg præsentere mig selv som en person, der tager billeder. Og erfaringsmæssigt begynder folk hurtigere at acceptere og glemme dig.

Hvilket kamera anvender jeg?

Da jeg begyndte med at lave gadefotografering, anvende jeg primært halvautomatiske kamera med autofokus og zoom objektiver. Men jeg er siden gået over til at fotografere med Leica's M serie og jeg har været overrasket over den ydeevne og de resultater som disse digitale M-kameraer formår at yde. Selvfølgelig har mine forventninger i årenes løb, i takt med at teknologien har udviklet sig ændret sig. Alle vil nok ikke være enig i min udlægning, vil jeg til mit forsvar sige at jeg for længe siden har erkendt, at jeg helt klart ville være ubrugelig som produktudvikler! Dog mener jeg at styrken ligger i kameraets udseende. Udover at det er et af de mest ikoniske kameradesigns, er det også utroligt diskret. Folk ser det ikke som et truende stykke udstyr og har derfor ikke en tendens til at reagere på, at det bliver brugt tæt på.

Kort om min fotografiske proces:

Jeg foretrækker generelt at holde tingene manuelt på kameraet med hensyn til eksponering og fokus. Den primær årsag til dette er at kunne bevare den overordnede kontrol og selvfølgelig reducere mængden af ​​mistede eksponeringer. Jeg nyder at fotografere i kontrastlys, når solen står lavere på himlen. Jeg bestemmer til at begynde med grov eksponering ved at tilpasse eksponeringen til lysforholdene. Når jeg først har det korrekte lysforhold, er det hele manuelt derfra. Jeg prioriterer en lukkertid (min. 1/125) hvorefter jeg venter på at den rette situation opstår.

Mine fotografier dækker primært "gaden" i København.

Til at starte med, havde jeg nok den opfattelse at jeg var nødt til at rejse ud i verden for at lave de helt rigtigt gadefotografier, da det ofte er nemmere at føle sig inspireret når man er et nyt sted man ikke helt kender. Ens sanser er styrket, og man ser verden med helt nyt øjne. Og der skulle nok gå lidt tid inden jeg fik et eureka-øjeblik og begynde at indse at det ikke være så svært at finde en ny gade i mit eget nabolag, hvor jeg kunne tage lige så spændende billeder, som jeg ville kunne i f.eks. London, New York eller Tokyo bare for at nævne nogle få.

For mig betyder "gade" også "liv"?

Personligt betyder gadefotograferingen, fotografiering af hverdagslivet på ethvert offentligt sted, uden at nogen komponenter i rammen bliver manipuleret eller iscenesat. Dens oprigtighed, uoplagte natur er det, der definerer den som gadefotografering. For mig personligt og ikke mindst i forbindelse med gadefotografering betyder "gaden" også "liv". Jeg tror ikke, der er et bedre sted at være, hvis man vil se livet udfolde sig i realtid. Impulsen til at fotografere det, er det der er det mest spændende.

Galleri

Et lille udpluk af min gadefoto, som alle er taget i København.