Praktisk rettesnor for gadefotografer i Danmark

Bemærk: Jeg har absolut ingen juridisk baggrund, og som med mange andre ting i samfundet, er vores lovtekster ofte åbne for fortolkning. Men hvis man følger de nedenstående retningslinjer, burde man være forholdsvis sikker i forhold til lovgivningen.

Jeg har på en nem og overskuelig måde prøvet at liste en række praktiske rettesnore for gadefotografer i Danmark, med fokus på både, hvad der er juridisk tilladt, og hvad der er i en gråzone, så du kan navigere sikkert. Hvis man holder sig til disse, skulle man som udgangspunkt ikke løbe ind i problemer med lovgivningen.

Fotografering i det offentlige rum

Med mellemrum bliver jeg stille det spørgsmål om det i det hele taget er lovlig når jeg færdes rundt i det offentlige rum, og tager gadefotografier af fremmede mennesker. Og her er mit svar altid “Ja, det er det!”.

Generelt fastslår loven, at du frit kan tage billeder af mennesker, bygninger og situationer i offentlige områder, så længe du befinder dig et sted med offentlig adgang (som f.eks. gader, parker, pladser). Normalt kræves der ikke samtykke fra de personer, der er med på billedet, når du blot fotograferer dem.

Men der er selvfølgelig undtagelser og begrænsninger:

1. Hvor må du fotografere?

✅ Tilladt:

• På offentlige steder, hvor alle har adgang: gader, parker, pladser, strande, stationer osv.

• Fra offentligt område ind i andre offentlige områder (fx tage billeder af en caféterrasse fra fortovet).

⚠ På kanten:

• Fra offentlig vej og ind på privat område (fx ind i folks haver, vinduer, altaner) – her kan du rammes af Straffelovens § 264a om krænkelse af privatlivets fred.

• Brug af telelinse til at “zoome ind” på private forhold kan gøre ellers lovlig fotografering ulovlig.

2. Hvem må du fotografere?

✅ Tilladt:

• Tilfældige forbipasserende i en gadescene.

• Menneskemængder ved offentlige arrangementer (demonstrationer, koncerter, festivaler).

• Kendte personer i det offentlige rum (ingen særlige rettigheder ud over privatlivsbeskyttelse).

⚠ På kanten:

• Sårbare situationer (fx en person der græder, er påvirket, kommer til skade) – kan opfattes som krænkende.

• Børn – lovligt at fotografere i offentligt rum, men offentliggørelse kræver høj etisk standard og ofte samtykke fra forældre.

3. Hvornår må du offentliggøre billederne?

✅ Tilladt:

• Offentliggørelse i kunstnerisk eller journalistisk øjemed (fx fotoudstilling, avis, fotobog, blog med kunstnerisk formål) – GDPR gælder ikke her i klassisk forstand.

• Deling på sociale medier, hvis motivet er harmløst, og ikke udstiller personen negativt.

⚠ På kanten:

• Brug i reklamer eller kommerciel markedsføring – kræver altid samtykke fra personen på billedet.

• Offentliggørelse af billeder, der kan opleves som nedsættende eller latterliggørende, kan medføre erstatningskrav eller strafferetlige konsekvenser.

  
  

4. Etiske tommelfingerregler (selvom de ikke er lov)

• Respekter motivets værdighed – spørg dig selv: ville jeg være okay med at blive vist sådan?

• Undgå at fotografere i sårbare øjeblikke, medmindre formålet er klart dokumentarisk og af væsentlig offentlig interesse.

• Overvej konteksten ved offentliggørelse – et neutralt billede kan blive krænkende, hvis det bruges sammen med en bestemt overskrift eller tekst.

• Vær gennemsigtig – hvis nogen spørger, hvad du laver, så fortæl ærligt om dit projekt.

Eksempler

Situation	Lovligt?	Bemærkning
Fotograferer folk på Strøget en lørdag	✅ Ja	Offentligt sted, ingen krænkelse
Zoomer ind på en person gennem et lejlighedsvindue	❌ Nej	Krænkelse af privatlivets fred (§ 264a)
Fotograferer børn, der leger i parken	✅ /⚠ Ja, men på kanten	Juridisk lovligt, men offentliggørelse kræver særlig omtanke
Publicerer et billede af en beruset person på Instagram	⚠ På kanten	Kan være krænkende og give juridiske problemer
Bruger et gadebillede i en reklame for tøjbutik	❌ Nej	Kommerciel brug kræver skriftligt samtykke