Skal jeg konvertere min foto til DNG?
- Soren Sciera

- 14. mar. 2023
- 3 min læsning
Opdateret: 14. jul.
Når man importerer billeder fra sit kamera, eller SD-Kort til f.eks. Adobe Lightroom Classic, får man muligheden for at konvertere sine billeder i DNG format.
Det er måske ikke en mulighed du har været opmærksom på, har skippet den, eller måske ikke rigtigt kender effekten af.

I dette blog indlæg vil jeg prøve at beskrive hvorfor det i nogle tilfælde kan være en fordel at konvertere dine RAW filer til DNG. Om du så ønsker at gøre dette er 100% din beslutning. Lad os starte med at beskrive hvad en DNG fil er.
Hvad er DNG filer?
DNG-filer står for "Digital Negative file". DNG-formatet er et gratis open-source filformat, der minder om RAW-filer. Det er grundlæggende et standardiseret RAW-format, som alle kan anvende. Måske gemmer du allerede dine filer i DNG-format. Dog er der nogle kamerafabrikanter, der bruger deres eget RAW-format til deres billedfiler. En række kamerafabrikanter benytter deres egne proprietære RAW-formater. Nikon bruger NEF, Canon anvender CR3, og Sony benytter ARW. At de er proprietære betyder grundlæggende, at producenterne ikke ønsker at dele alle de informationer, som er inkluderet i billedfilen, samt hvordan den behandles i kameraet, med andre. Dette er i bund og grund deres forretningshemmelighed.
Hvis det utænkelige skulle ske en gang i fremtiden, at en kameraproducent vælger at ændre i deres filformat, eller at et kamera mærke ikke længer bliver produceret, vil man kunne komme ud for at disse proprietærer filformater ikke længere bliver understøttet i ens behandlingsprogrammer og dermed blive vil blive besværlige at læse.
Hvorfor du måske skulle overveje DNG?
Når man importerer sine billedfiler i RAW-format, opretter det anvendte redigeringsprogram en sidefil. En sidefil er en XMP-fil eller en almindelig fil, der oprettes parallelt med den enkelte RAW-fil og indeholder al den metadata, som RAW-filen har gemt, da billedet blev taget. Hvis man eksempelvis foretager en ændring i den originale RAW-fil i Adobe Lightroom, forbliver RAW-filen uændret. I stedet oprettes en sidefil (XMP-fil), der gemmer alle de ændringer, der er foretaget i den originale billedfil, og som dit redigeringsprogram vil indlæse sammen med den originale billedfil. Billedredigeringsprogrammer opretter altså en XMP-sidefil hver gang et billede ændres.
RAW
Fordele og Ulemper
DNG
Fordele og Ulemper
DNG filer benytter sig ikke af Sidefiler. DNG filer har den fordel at de rummer alle informationer i én fil, som ikke gør det nødvendigt at oprette en ekstra sidefil. Endvidere har den en lille ekstra gevindst ved at man opnår at have mere plads på Harddisken. Og mere plads på harddisken er vel altid en god ting. Endvidere er DNG filer også mindre end de proprietær RAW filer. Men de indeholder nøjagtigt den samme data, bare på mindre plads.
Hvordan konvertere jeg så mine RAW filer til DNG Filer?
Dette er den nemme del. Du kan nemlig konvertere dine RAW filer i forbindelse med at du importere dine billedefiler ved at vælge "Copy as DNG" i Import modulet på Adobe Lightroom Classic i forbindelse med at du skal importere nye billeder fra dit kamera eller SD kort.

Hvad nu hvis jeg allerede har importerer min RAW filer?
Hvis du allerede har importeret dine filer i RAW format, men ønsker at konvertere dem til DNG filer, kan du nemt gøre dette ved at klikke på Library > Convert Photo to DNG og dine billeder bliver konverteret on-the-fly.

Håber at dette indlæg har givet dig et lille indblik i to forskellige fil formater RAW og DNG og om du kan se en fordel i at konvertere dine filer til DNG eller om du fortsat vil bevarer dem som RAW format.




Kommentarer